Variationer
Hvad er variationer?
Variationer i Nova er muligheden for at skabe forskellige vinklinger af det samme indhold. Et stort projekt kan finde mange anvendelser af forskellige referencer. Den samme person kan sammensætte sine kompetencer og erfaringer til forskellige CV’er, som kan bidrage til at vinde forskellige typer projekter.
Oprettelse af variationer
For at oprette en variation af en reference eller et CV kræver det, at alle obligatoriske felter er udfyldt. Derefter kræver det blot, at man giver variationen et navn. Når man opretter en ny variation, starter den i princippet som en kopi af det, der kaldes “master”-udgaven. Herfra kan man tage den nye variation i en ny retning i forhold til originalen.
*indsæt video der viser hvordan man opretter en variation *
Redigering og vedligehold af variationer
Når variationen er oprettet, kan de felter i CV’et eller referencen, som er sat op til at kunne variere, ændres. Man kan lave så mange variationer, som man ønsker, men vær opmærksom på, at jo flere variationer du har, jo mere har du også, der skal vedligeholdes. Så det er lidt et tveægget sværd.
Vær opmærksom på, at felter, som ikke er sat op til at variere, vil være låst, når man redigerer variationen. Hvis man vil ændre indholdet i disse felter, skal det gøres via masteren.
** indsæt billede fra en reference hvor nogle af felterne er låste for redigering **
Værd at huske
Det er nemt at lave variationer, men det kan være en rigtig god idé at lægge en strategi og indføre fælles principper for, hvornår man laver en variation samt hvordan de navngives. Ellers ender man hurtigt med rigtig mange variationer som kan være svære at finde rundt i.