Backend-lister
Backend-lister er et stærkt værktøj til at sikre, at de rette termer og formuleringer bruges på tværs af hele systemet. Samtidig gør de det muligt at oversætte værdier til forskellige sprog, hvilket gør Nova hurtigere og nemmere at bruge.
Alle dropdowns i Nova har tilknyttet en backend, hvor man som administrator kan oprette de værdier, som skal vises i den pågældende dropdown.
Nova er forudfyldt med de mest gængse værdier, således at man ikke starter fra nul, når man tager systemet i brug.
Profiler
Kanaler (organisationsstruktur)
Kanaler er Novas grundlæggende opbygning af organisationsstruktur. Det er her man inddeler virksomheden i afdelinger og fagområder. Har man datterselskaber eller aktiviteter i flere lande, så er det også her, man angiver dette.
Man tilføjer nye værdier ved at trykke på de tre små prikker og vælge tilføj. Det er ligeledes muligt at ændre placering eller sortering.
** Indsæt video **
Sprog
Under sprog kan man oprette nye sprogkompetencer, som efterfølgende kan tilvælges på profilerne. Sprogene kan oversættes, så ‘dansk’ bliver til Danish på engelsk osv.
** Indsæt screenshot **
Projektroller
Projektroller er listen over de roller, som en medarbejder kan have på de referenceprojekter, der bliver tilknyttet vedkommendes CV. Det er vigtigt ikke at oprette for mange forskellige, da rollerne bliver brugt til at søge og filtrere på. Har man seks forskellige slags projektledere, så er det svært bare at finde alle projektledere. Her bør man nøjes med at have “Projektleder” og så bruge rollebeskrivelsen på det enkelte projekt for den specifikke medarbejder til at beskrive i højere grad, hvilken slags projektleder man har været.
Stillingsbetegnelser
Stillingbetegnelser er listen over de titler, der anvendes i virksomheden. Hold listen simpel, såsom Projektleder, Arkitekt, Afdelingsleder, m.m. Har man brug for at uddybe sin stilling yderligere, f.eks. Partner & Landskabsarkitekt MDL, så er det bedre at bruge Formel titel feltet på CV’et, hvor man kan indtaste sin titel i fritekst.
Stillingsbetegnelser er tænkt til at give et mere formaliseret sprog for de titler virksomheden anvender, og det giver ligeledes mulighed for f.eks. at fremsøge alle projektledere i organisationen.
Kompetencer
Flet kompetencer
Flet kompetencer giver, som navnet antyder, mulighed for at flette kompetencer. Nova har fem typer af kompetencer og hver af dem kan flettes, men kun med kompetencer af samme type. Man kan således ikke f.eks. flette en Erfaring med en Uddannelse.
Man gør det ved at vælge hvilken type kompetence man gerne vil flette. Herefter vælger man, hvilken man ønsker at beholde, og hvilken der skal “nedlægges”. Personer, som har den kompetence, som bliver nedlagt, vil i stedet få den kompetence, man har valgt at beholde. Erhvervelsesdato, certifikater osv. bliver bibeholdt og tilknyttet “den nye” kompetence i stedet.
** Indsæt video **
Referencer
Projekttyper
Projekttyper er en kategorisering som kan lægges oven på referencerne for at gøre det nemmere at finde dem. De fleste projekter opdeles enten i Nybyg, Renovering, Transformation, Analyse eller Planlægning. Efterfølgende er det muligt at søge/filtrere og dermed finde referencer, som er kategoriseret som f.eks. “Transformation”.
Søgeord
Søgeord er “tags”, som kan sættes på referencer for at gøre dem nemmere at fremsøge. Søgeord er de termer, som ikke passer ned i projekttype, fagområder, ydelser osv. Det kunne være ting, som man nogle gange bliver bedt om at levere referencer på, men som ikke er brede nok til at være et fagområde eller en ydelse. Det kunne være “elevatorer”, “solceller”, “facader af træ” osv. Et godt råd er at vente med at udfylde søgeordene, indtil I faktisk får brug for dem. Starter I med at oprette en masse, så bliver de brugt, også selvom de senere viser sig ikke helt at være de rigtige. Så opret nye søgeord efterhånden, som I får brug for dem – det giver det bedste resultat.
Filvedhæftstyper
På referencer er det muligt at vedhæfte filer. Backend-listen “filvedhæftstyper” giver mulighed for at oprette nye typer af vedhæftede filer. Som standard findes der Kundeudtalelse, Pressemateriale og Udbudsmateriale.
Brancher
Brancher anvendes til at angive, hvilken branche en samarbejdspartner på en reference hører til. Således kan man tilføje f.eks. COWI og angive, at deres rolle på projektet har været som Ingeniør. Typisk vil man ikke tilføje sig selv som en samarbejdspartner; i stedet vil man angive på referencen, hvilken Rådgiverrolle man har haft, hvis man har leveret en form for rådgivning.
Rådgivningsformer
Er man rådgiver, kan det være fordelagtigt at angive på en reference hvilken rådgivningsform projektet er udført i. Under rådgivningsformer kan man oprette de typer af rådgivning, man ønsker. Nova er udfyldt med de mest gængse.
Rådgiverroller
Har man været rådgiver på et projekt, kan man angive hvilke(n) rolle(r) man har haft. Rollerne kan vedligeholdes via backend-listen Rådgiverroller.
Entrepriseformer
Her kan man vedligeholde de forskellige typer af entrepriseformer. De mest almindelige er oprettet på forhånd.
Certificeringer
Her kan man vedligeholde listen af forskellige typer af certificeringer, såsom Svanemærket, DGNB m.fl. På hver certificering er det muligt at uploade et logo, som så kan anvendes på referencen, når den eksporteres. Dette giver mulighed for at “stemple” en reference med f.eks. et DGNB Guld logo, i stedet for at skrive at projektet er udført som DGNB Guld. Det sparer plads og giver et visuelt aspekt, som kan være gavnligt på referencer, der let bliver temmelig teksttunge.
Fagområder
Fagområder er den virksomhedsspecifikke kategorisering af hvert enkelt projekt, hvor man kobler projektet med de relevante fagområder såsom “Broer”, “Universiteter”, Skoler”, "Fredede bygninger” osv., således at det bliver let at finde referencer inden for et bestemt område. Listen over fagområder er forudfyldt med en lang række områder til inspiration. Når man opstarter en ny Nova-løsning, vil det være gavnligt at starte med at rydde op i listen og tilføje sine egne fagområder, som passer præcist til jeres organisation.
Ydelser
Ydelser er meget lig fagområder, men hvor fagområdet fokuserer på, inden for hvilket felt projektet er udført, så er ydelser tænkt til at fremhæve den eller de ydelser, man selv har leveret ind i projektet. Således kan f.eks. et skoleprojekt involverer mange forskellige ydelser, leveret af forskellige leverandører og samarbejdspartnere.
CRM
Virksomhedstype
Under CRM’et er det muligt for hver enkelt organisation/virksomhed at angive hvilken type virksomhed der er tale om, i forhold til om det er privat, statslig, kommunal, forsyning osv. Man kan således oprette nye virksomhedstyper eller tilpasse de eksisterende.
Flet kontakter og virksomheder
Nogle gange får man oprettet det samme firma eller den samme kontaktperson flere gange. Her kan flettefunktionen hjælpe med at “rydde op”. Meget ligesom Flet kompetencer vælger man, hvilken entitet (virksomhed eller kontaktperson) man ønsker at beholde, og hvilken der skal nedlægges. Alle koblinger, referencer osv. som er knyttet til den pågældende virksomhed eller kontaktperson, bliver nu overført til den nye, mens den gamle bliver fjernet. Det er også meget anvendeligt, hvis f.eks. to selskaber bliver fusioneret, så man slipper for at genbesøge alle referencerne en ad gangen.